Anders Malling (1896-1981) kom fra et indre-missionsk hjem i Randers og blev i 1921 cand.theol. Han fik samme år præsteembede i den lille by Brøns i Sydvestjylland, hvor han forblev de næste 42 år. Malling tog aktiv del i det lokale sociale, kirkelige og dermed også politiske arbejde. Malling var meget aktiv i det sønderjyske menighedsrådsudvalg (1927-63) og i 1933 blev han formand for det sønderjyske salmebogsudvalg.
I årene 1945-52 sad Malling i Salmebogskommisionen og udgav i årene 1960-78 Dansk Salmehistorie I –VIII. I 1961 blev Malling Ridder af Dannebrog. Da han stoppede som præst i 1963 fortsatte han sit arbejde med samleforskningen.
At Malling fik embede i netop Brøns kom til at have stor betydning for hans politiske opfattelse. Genforeningen var ny og tiden 1864-1920 lå derfor frisk i områdets erindring. Fædrelandet og fædrelandskærligheden fik derfor en stor betydning for Mallings arbejde. Mallings hymnologiske viden er uden sammenligning, men det er ingen tvivl om, at hans kærlighed til de danske salmer også er formet af denne fædrelandskærlighed og kærlighed til det danske sprog. Hans kærlighed til sproget ses tydeligt i hans digtsamlinger ’Fra Kærlighedens Kongerige: Digte’ (1925), ’Danmarks Kirke: Et folkeligt Digt til Danmarks Ungdom’ (1926) og i ’Syngende nætter’ (1931).
Ved Dansk nationalsocialistiske arbejderpartis årsmøde i Toftlund i 1933 stod Malling på den hagekorsklædte talerstol og holdt feldtgudstjeneste. Prædiken hed Dobbelt Front. Malling blev hurtigt et fremstående og meget aktivt medlem af partiet, indtil han i 1936 – efter et internt opgør – forlod partiet og dannede sit eget nationalsocialistiske parti, Dansk Folkefællesskab. Malling forsøgte at hverve flere antiparlamentariske sværmere inden for kirken, som f.eks. Kaj Munk til nazismen, dog uden større held. Malling forlod Dansk Folkefællesskab i 1940 og blev kortvarigt medlem af Dansk Folkerejsning i sommeren 1940. Det er vel dokumenteret, at Malling derefter ikke var partipolitisk aktiv, men han udgav dog i 1942 under pseudonymet dr. Boreas skriften ’Den brændende Tornebusk’, som er stærk antikommunistisk og antisemitisk, idet bogen behandler emnet jødespørgsmålet.
Modsat mange andre, for hvem association med nazismen efter dennes nederlagt betød eksklusion eller på anden måde udelukkelse fra deres tidligere arbejdsfelt, så lykkedes det Malling at fortsætte sit virke som præst og teolog.
For Malling var nationalsocialismen hans bud på et forsvar for kirken. Nationalsocialismen hyldede fædrelandskærligheden og de værdier, der lå til bunds for de danske samfund. Nationalsocialismen vil ifølge Malling derfor kunne samle Danmark. Samtidig var det for Malling forbilledligt, hvordan nationalsocialismen i Tyskland havde forbudt kommunismen, der beskrev religion som menneskeskabt opium for folket og som hylder et internationalt sammenhold frem for det fædrelandske sammenhold. Malling mente derfor, at nationalsocialismen kunne skabe bedre forhold for kristendommen, hvilket han uddyber i sin tekst ’Hagekorset baner vej for Kristi kors’, ligesom staten derigennem kunne forbyde ytringsfrihed, så kristendommen ikke skulle udsætte for provokationer.
Derudover mente Malling, at den klasseinddeling, som kommunismen fordrede, hverken var næstekærlig eller dansk. Malling mente derfor, at staten havde brug for det folkefællesskab, som nationalsocialismen skabte. Det var nemlig baseret på kristen næstekærlighed, hvilket var lig med god moral. Troen var for Malling grundlag for den gode moral og nationalsocialismen banede netop vejen for troen. Nationalsocialismen kæmpede derfor for et kristent Danmark.
Malling tog aldrig afstand fra sine dokumenterede politiske overbevisninger i tiden 1933-1942, men engagerede sig heller ikke i politik efterfølgende. Man kan også diskutere, hvorvidt hans politiske engagement overhovedet har haft nogen betydning eller blot kan betegnes som sværmerier. Hans store salmearbejde samt hans engagement i det sønderjyske menighedsrådsudvalg er der, hvor han har sat sine tydelige aftryk og bør være det, som står stærkest for eftertiden.
Sognepræst Merete Dalby Hansen, februar 2021
__________
P.G. Lindhardt skriver i 'Dansk Biografisk Leksikon':
Anders Malling, Anders Christopher Malling, 25.2.1896-1.3.1981, præst. Født i Randers (Skt. Morten), død i Sorø, begravet sst. M. blev student (Randers) 1915 og 1921 cand. teol. 1921-63 var han sognepræst i Brøns. Med sin stærke nationale bevidsthed engagerede han sig dybt i alle sociale, politiske og kirkelige spørgsmål i Sønderjylland og kom fx til at gøre et stort arbejde som medlem af hovedbestyrelsen for den sønderjyske menighedsrådsforening (1927-62; 1945-62 som sekretær og medlem af forretningsudvalget, derefter æresmedlem). I begyndelsen af 1930erne var det ikke ualmindeligt at folk med indremissionsk baggrund - og nogen politisk naivitet - mødte nationalsocialismen med forventning og forbeholden sympati. M. drog konsekvensen noget videre ved helhjertet at slutte sig til DNSAP, jfr. hans prædiken (Dobbelt Front) ved de danske nazisters årsstævne i juni 1933. Han var anset for en af partiets mest populære agitatorer, talte og skrev meget (oversatte bl.a. Horst-Wessel-sangen til partibrug), og i flere småskrifter - bedst nok i Nationalsocialismen og Kirken, 1935 - redegjorde han for sit kirkelige og politiske program (til dels i opgør med H. Høgsbro. Han var temmelig moderat: antisemitismen gjaldt kun den "frafaldne jødedom", blod- og raceteorierne såvel som den rosenbergske "Mythus" var danske forhold uvedkommende, ligeså det moderne tyske hedenskab. Nazismen var et bolværk mod bolschevisme, gudløshed og umoral, en slags Johannes Døber som ville bane vej for kristendommen, og M. der med forbehold forsvarede Tysklands kirkelige enhed under den af Hitler indsatte rigsbiskop havde næppe megen sans for bekendelseskirkens anliggende, og han gik ind for at gennemføre "førerprincippet" i den danske kirke ved at styrke bispemagten. 1936 brød M. med Fritz Clausen og dannede sit eget - antiparlamentariske - parti ("Dansk Folkefællesskab"); det bestod til vinteren 1939-40, men endnu i sommeren 1940 optrådte M. som leder af et beslægtet foretagende ("Dansk Folkerejsning"). I øvrigt opgav M. -hvis forhold under besættelsen på ingen måde medførte klage over ham - nu al politisk aktivitet og blev forfatter; han havde allerede udgivet flere religiøse digtsamlinger og kom nu til at yde en mængde solide bidrag til slesvigsk lokalhistorie, og han har - navnlig i Dansk teologisk Tidsskrift, Kirkehistoriske Samlinger og Sønder-jydske Aarbøger - publiceret en mængde historiske og hymnologiske detailstudier, fx over H. C. Sthen, H. A. Brorson, Elias Naur, Søren Jonæson etc., ligesom han 1967 føjede en kyndig efterskrift til facsimileudgaven af Malmøsalmebogen af 1933.
M.s uomtvistelige kyndighed i salmehistorien førte til at han 1933 blev formand for det sønderjyske salmebogsudvalg (arbejdet har han 1943 redegjort for i en beretning) som tilstræbte at koordinere slesvigsk og kongerigsk salmetradition. 1946-52 sad han i den officielle kommission der udarbejdede den 1953 autoriserede salmebog. Om dette brydsomme og spændingsfyldte arbejde skrev han 1949 en udmærket oversigt, Kampen om salmebogen. Efter årelange studier -også i udlandet - kunne M. 1960-78 med støtte fra staten og private fonds udsende sit livsværk Dansk salmehistorie I-VIII. De første fem bind rummer salmerne, dvs. alle der står i Salmebog for Kirke og Hjem (1899), Den sønderjyske Salmebog (1925) og Den danske Salmebog (1953). Teksterne gengives i den ældste kendte skikkelse (evt. også i den ældste kendte oversættelse) og følges så med registrering af alle varianter gennem de forskellige salmesamlinger til de finder plads i en af ovennævnte salmebøger. Der foretages ingen egentlig historisk eller teologisk analyse af salmernes indhold, men gives en mængde oplysninger om deres tilblivelseshistorie og brug, til dels i anekdotisk form og med en noget opbyggelig og ukritisk tendens. Værkets bind VI og VII indeholder biografier over salmedigterne; også her lægger M. stor kundskabsfylde og megen fortælleglæde for dagen, men ikke en tilsvarende kritisk sans. Dette uanset er M.s salmehistorie et i sin art enestående værk, ubetinget det første på dansk og uden nordiske paralleller; de præcise tekstgengivelser og talløse oplysninger om varianter gør det til et litterært og litteraturhistorisk opslagsværk af højeste rang.
__________
Sammen med udsendelsen af første hæfte fandtes, foruden tilbud om indbinding, en pamflet med følgende tekst:
Den danske salmeskat er en af de rigeste i verden. På intet punkt i litteratur og kunst er vi nået højere. Det er tilmed en kunst for folket; hvert hjem, ja næsten hver person har sin salmebog, og det kan ikke måles, hvad den betyder for vort folk i lyst og nød.
Men vi har været fattige på oplysninger om mange af disse salmer. Her kommer nu et værk, der fortæller deres historie. Anders Mallings "Dansk salmehistorie", der har været under udarbejdelse i 27 år, foreligger nu for salmernes vedkommende færdig i manuskript.
Takket være en bevilling fra Kirkeministeriet og et tilskud fra fabrikant Mads Clausen, Danfoss, har vi den glæde at kunne udsende det første hæfte gratis til alle interesserede.
Værket vil omfatte ca. 30 sådanne hæfter, samlet i fem bind. Heri findes alle salmer i "Den danske salmebog", "Salmebog for Kirke og Hjem" og "Den sønderjydske Salmebog", kort sagt alle, som har været brugt i vort slægtled, ialt over tusind. Ever artikel bringer salmens originaltekst, dens behandling i alle vore autoriserede salmebøger, om muligt dens tilblivelseshistorie og dens betydning gennem tiderne, og endelig en kortfattet fortolkning, hvor dette skønnes nødvendigt.
Det er forfatterens håb, at disse fem bind om salmerne ad åre kan blive efterfulgt af to bind med digternes biografier og et bind om salmebøgerne, d.v.s. en kronologisk sammenhængende skildring af vor salmehistorie. Så vil vor rige salmeskat være belyst fra alle sider. Anders Mallings forudsætninger for at skrive et sådant værk er velkendte fra hans arbejde som formand for det sønderjydske salmebogsudvalg og medlem af den store salmebogskommission og vil iøvrigt fremgå af medfølgende hæfte. Hertil kan vi føje følgende udtalelser.
Allerede 1943 skrev nu afdøde professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet, Ejnar Thomsen:
"Både i kraft af almindelig akademisk skoling og i kraft af udtalt æstetisk sans synes pastor Malling usædvanlig velskikket til at skrive en dansk salmehistorie, som på en gang kunne opfylde den dannede almenheds behov og tjene de mere faglige kredse til orientering .... Pastor Malling er ikke blot en arbejdskraft ud over de sædvanlige mål, men også udrustet med de alsidige evner, der er nødvendige til løsning af den pågældende opgave. At det dybeste grundlag for hans arbejde er en af personlig tro båret indføling i det salmestof, han har under hænder, kan — også fraet litteraturvidenskabeligt stade — kun betragtes som et plus."
Efter arbejdet i salmebogskommissionen skrev dennes formand, biskop Axel Rosendal 1954:
"Som formand for Salmebogsudvalget af 29. maj 1946 har jeg lært pastor Malling godt at kende. Ved sit enestående kendskab til salmelitteraturen ragede han op over os alle. I sjælden grad beherskede han det mangeartede stof. Udrustet med forbløffende hukommelse tumlede han så at sige legende med petitesserne, men tabte aldrig hovedlinierne af syne. Hans utrættelige flid kom i høj grad vort salmebogsarbejde til gavn. Skulle jeg pege på en enkeltmand, hvem man trygt kunne overdrage arbejdet med dansk salmehistorie, ville jeg uden betænkning sige: Anders Malling. Såvel hans allerede præsterede arbejde som de ubestridelige kvalifikationer, han ligger inde med, siger mig: Han er manden!"
Endelig skrev nu afdøde biskop C. W. Noack 1959:
"Jeg har nu haft lejlighed til at se nogle prøver af hans færdige manuskript. Pe svarer fuldt ud til de forventninger, jeg måtte have til et sådant arbejde fra hans hånd: nøjagtige og fyldige oplysninger uden unødvendig bredde,men tillige uden det knirkeri, der let kan komme over den for korte fremstilling."
Der er allerede nu ydet forskellige tilskud til værkets udgivelse, men for at det kan udsendes til en overkommelig pris er endnu betydelige tilskud nødvendige. Med den interesse der allerede er vist, er det dog forfatterens og forlagets håb at udsendelsen af dette prøvehæfte vil tilskynde bevilgende myndigheder og formående venner af vor rige salmeskat til at yde de fornødne bidrag til udgivelsen.
Under forudsætning af at der tegner sig tilstrækkeligt mange subskribenter og fremskaffes de tilskud som udgiverne har begrundet håb om at opnå, vil hvert hæfte kunne leveres til en pris af ca. kr. 12.5o. Hæfterne vil da blive udsendt med ca. to måneders mellemrum, og subskribenter der tegner sig inden 15. januar 1961, vil kun blive debiteret for hæfte 2 og følgende, mens senere tilkommende subskribenter også må betale for hæfte 1. Ved værkets afslutning vil subskribenterne modtage et fordelagtigt indbindingstilbud.
A/S J.H.Schultz Forlag, Niels Juels Gade 10, København K. Tlf. Central 1195.
__________
Ved Anders Mallings død i 1981, skrev Niels Knud Andersen i 'Hymnologiske Meddelelser'
VED PASTOR ANDERS MALLINGS DØD
Pastor Anders Malling døde efter længere tids sygdom ons dag den 3.marts, kun få dage efter sin 85-årsdag.
Pastor Malling har en væsentlig andel i den øgede inter esse for salmer og salmehistorie, der har gjort sig gæl dende i de sidste årtier. Gennem et langt liv har pastor Malling - myreflittig som han var - dyrket salmehistorien, og det var en selvfølge, at han med sit omfattende kend skab til salmelitteraturen fik sæde i den ministerielle kommission, hvis arbejde resulterede i Den danske Salme bog. I et lille skrift, Kampen om salmebogen, 1949, har han givet et interessant nærbillede af kommissionens arbejde.
Efter at have været sognepræst i Brøns i mere end 40 år tog Malling i 1963 sin afsked og bosatte sig i Sorø, hvor han nu fik et langt otium til arbejdet med sit hovedværk Dansk Salmehistorie I-VIII. Første bind udkom i 1962, og i 1978 kunne værket afsluttes med- udsendelsen af bind 8. De første 5 bind omfatter salmernes historie, bind 6-7 indeholder digterbiografier, medens sidste bind skildrer de danske salmebøgers historie. Dansk Salmehi storie eller MALLING vil i lange tider fremover være en uundværlig håndbog for alle, der beskæftiger sig med de danske salmer.
Samtidig med at pastor Malling var beskæftiget med sin salmehistorie, lagde også Kirkehistorisk Institut beslag på denne flittige mands arbejdskraft, og det er især denne side af hans virke, vi her vil mindes. Det gælder arbejdet med Dansk Salmeregistrant, der er en registre ring af alle danske salmer (også uden for de officielle salmebøger) indtil 1700. Arbejdet lededes af et tilsyns råd, bestående af prof. Billeskov Jansen, prof. Arnholtz og undertegnede, men det daglige arbejde havde pastor Malling og hans studentermedhjælpere. Registreringsarbej det, der kom til at strække sig over 7-8 år, begyndte i 1967 i instituttet på Vodroffsvej, og da dette i 1971 flyttede til Købmagergade, fortsatte man her, i eget lokale, hvor registranten nu er opstillet. I Dansk Salmeregistrant, 1976, har Malling redegjort for registrantens til blivelse, indretning og benyttelse. Pastor Malling var desuden med i den salmestudiekreds, som vi i flere semestre havde på Vodroffsvej, og som blev den spæde begyndelse til Salmehistorisk Selskab og Hymnologiske Meddelelser.
I de år pastor Malling var knyttet til instituttet, lærte jeg ham ret at kende, mild og munter, elskværdig og hjælpsom. Ofte har vi drøftet salmehistoriske spørgsmål, og vor fælles interesse skabte en gensidig fortrolighed, der hjalp med til at løse praktiske vanskeligheder og problemer i den række følge, de opstod. Megen tid og mange kræfter, mange rejser mellem Sorø og København krævede det nye hverv, som pastor Malling påtog sig som emeritus. Han var glad for samarbejdet med studenterne, og han gik med stor interesse op i denne nye opgave, der jo også var en opmuntring og støtte for hans samtidige arbejde med salmehistorien. Salmeregistranten med dens mange mange kartotekskort i solide stålskabe vil være et meget vigtigt arbejdsredskab for nuværende og kommende salmeforskere. Det må have været en glæde og tilfredsstil lelse for pastor Malling at se afslutningen af disse to store arbejder.
Det er vemodigt at tænke på, at pastor Malling ikke er mere. Men hans værk lever. Ligesom salmehistorien står Dansk Salmeregistrant på Institut for Kirkehistorie som et stadigt minde om, hvad vi skylder Anders Malling.
Niels Knud Andersen.
